Hop til indhold

Forældrenetværk er en model, der bringer forældrenes ressourcer i spil og øger deres mestringskompetence med det formål at understøtte inklusion af børn med ordblindhed i folkeskolen.

Netværkene giver forældre mulighed for at gå i dialog med skolen og med andre forældre om, hvad der kan være svært ved at have et barn med indlæringsvanskeligheder, og hvad der kan være udfordrende i samarbejdet med skolen.

Majken fortæller i filmen om at være mor til en søn med ordblindhed. Hun taler om accept af forskellighed, og om hvad der har haft afgørende betydning for hendes søns udvikling.
Tina er selv ordblind og har to børn med ordblindhed. Hun fortæller om sit arbejde med at få hjælp til sine børn.
Sidst opdateret: 21. april 2020